Mangler du et punkt rock band? Skriv en mail

Emergenza Semi-finale i morgen

onsdag
mar 30 '11

Så er det i morgen, at det går løs i Lille Vega. Kom og hjælp os med at slutte årets Emergenza semi-finale nr. 2 af med et brag. Bad Rabbit spille som sidste konkurrende band kl. 23, hvorefter Chock On A Cock fra Berlin går på som special guest.

Dørende åbnes kl. 19:00 og fra 19:30 til midnat er fuld knald på live-musikken. Billetter kan stadig købes af os for 75kr, men der er udsolgt på i billetlugen.dk, hvilket betyder, at der heller ikke kan købes billet i døren.

Håber vi ses til en super kick-ass aften.

- Bad Rabbit

Tak for igår

torsdag
feb 03 '11

Tusind tak til alle jer, som kom og gav jeres support i går. I trodsede vind, vejr og skyhøje øl-priser og stemte os ind på en 4.-plads med 64 stemmer, hvilket betyder Lille Vega here we come.

Emergenza i morgen

tirsdag
feb 01 '11

Oi Lads and Lassies… Husk at der er i morgen, onsdag d. 2. feb, at vi spiller til Emergenza Festival Rust (Guldbergsgade 8, 2200 Kbh N).  Dørene åbner kl 19:00 og vi  spiller kl 20:00. Vi har stadig masser af billetter, som vi gerne vil af med, så vi står ude foran Rust mellem 19:15 og 19:30 og pusher billetter, til jer der ikke allerede har købt.

Vi glæder os meget til at spille for jer.

- Bad Rabbit

Sneak Peek på Photoshoot!

onsdag
jan 12 '11

Ohøj alle sammen. Så har Mikkel Laumann fået lavet lidt billeder fra vores Photoshoot i søndags.

Billede fra bad rabbits photoshoot

Der vil snart komme nogle flere. Og vi siger endnu engang tak til Hr Mikkel Laumann.

Frost, fotos & flænsede bukser

søndag
jan 09 '11

Ja, det blev sgu en actionpacked dag på Amager i dag. Vi mødtes på Strandlodsvej kl 11:30, hvor vi, med spader, kamera og lamper, hvis lys kun kan have kommet fra helvedes flammer selv (hold kæft det var varmt), invaderede et super hærget øvelokale .

I løbet af de første par timer blev vi foreviget omkring 350 gange i Mikkel’s Canon 400D før en ren katastrofe indtræf: Da pulsen toppede omkring kl 12:30 var Anders så ekstatisk, at et for vidt strukket powerstand kostede ham en 30 cm lang flænge i hans bukser. Til alt held kunne hans guitar skjule det værste af skaden, og det blev ikke til mere end at godt grin for os andre. Han pev dog lidt, da vi senere rykkede seancen udendørs for at stå og se seje ud på skumle steder på lorteøen, men han overlevede med et par lånte overtræksbukser fra Lars’ garderobe.

Til trods for de tropiske inde-forhold, arktiske ude-forhold , og at halvdelen af bandet var kraftigt ramt af tømmermænd, havde vi en halt fantastisk dag, som hele vejen var akkompagneret af kolde King fra kiosken og senere blev afsluttet med pizza hos Lars. Resultaterne vil I kunne se her på siden, på facebook og på myspace i løbet af de næste par uger.

Til slut en stor tak til Lars’ bandmates for lån af øvelokale for ikke endnu engang at nævne Mikkel Laumann, som var manden bag linsen.

Photoshoot på søndag

fredag
jan 07 '11

Så kan I godt begynde og glæde jer derude, for på søndag tager vi sammen med fotograf Mikkel Laumann en tur til Amager og får taget nogle sprøde bandbilleder til siden her.

Så er der Freebies (Musik)

onsdag
jan 05 '11

Opsan! Så kom der lige lidt “live-optagelser” fra vores optræden på Gimle ’08.

Det var noget af en koncert – og en af vores første! Det var faktisk første gang, vi optrådte på en “stor” scene med et veloplagt publikum. Så i kan downloade dem gratis her, HVIS i lover at komme på Rust eller Viften og ser os!

Tilbage på plakaten

mandag
jan 03 '11

Oi folkens! Så har drengene og jeg omsider fået fingeren ud og meldt os til årets Emergenza festival, hvor vi skal spille første runde onsdag d. 2. februar klokken 20:00 på Rust.  Den slags er desværre ikke gratis, men koster 60kr i forsalg og 80kr i døren.  Vi er udmærket klar over, at der iblandt vores snævre skare af supportere ikke findes nogen vi ikke selv kender, så vi regner med at I bare hiver fat i enten mig, Lars, Kim eller David, hvis I vil købe en billet. Håber at se et par kendte ansigter på Rust om en lille måned.

- Anders

Velkommen til

mandag
jan 03 '11

Hej med dig

Vi er pt lige igang med at sætte vores nye side op, så der roder rimelig meget. Men vi prøver at få den op og stå så hurtigt vi kan. I mellemtiden kan i høre lidt gammelt fra gemmerne på  vores myspace.